Japansk kirsebærtræ 2023 205 cm x 95 cm
I min have står et japansk kirsebærtræ. Det har en tyk stamme og lange krogede grene. En måske lidt for stor krone, som en gartner med respekt for sig selv ville have beskåret. Der midt i min byhave står den, og fylder egentlig temmelig meget. Ved nærmere eftertanke er det underfundigt at de fleste steder jeg har boet fast i mit voksne liv, har et stort gammelt japansk kirsebærtræ været en del af beplantningen. Både i den lejlighed vi havde i Holstebro i 90érne, da jeg var helt ung, det første hus vi ejede i 00érne og så her, hvor vi bor i dag.
Det er ikke noget nyt at blomstringen har fulgt og betaget mig. Men flere måneders coronanedlukning -bliv-hjemme-liv gav mig den ide, da blomstringen var ved at gå i gang netop det år, at jeg kunne sætte mig udenfor – og iagttage det og forsøge at male det.
Den dag i april 2020 startede dette her.
Jeg sætter mig ved træet, under træet, jeg finder den vinkel, det sted som er godt, så tager jeg lærred, farver, vand og pensler udenfor.
Det er aldrig en plan med ofte en start idé – det kan være en bestemt farve, eller et særligt sted på billedet. Baggrundene er også forskellige, på nogle af billederne er der malet en baggrundsfarve til at starte med, andre gange kommer den til. Selve motivet opstår undervejs og vokser ud af lærredet og jeg føler jeg som en slags medium/en formidler af den storslåethed jeg oplever, blandet med vind og vejr, fuglenes travlhed og himlens skiften.
Der er noget gribende i de sarte blomster, de krogede vilde grene, vinden og regnen, der rusker i det og blomstringstiden som er så kort.
På den måde kommer det også til at handle om altings forgængelighed, liv og død.
Over årene er forårets sysler blevet planlagt efter træets blomstring. Kalenderen sættes i stå de uger det varer. Familien bliver spist af med rugbrød og indimellem varer mine maledage fra solopgang til solnedgang og søvn er en mangelvare, men jeg må holde mig til og male mens tid er. Det er dét specifikke træ det handler om – mit træ som jeg maler – eller måske er det mig der er træets malerinde.